Hvilken type shampoobar?

Ud fra et mere personligt perspektiv...

Der er så meget forvirring omkring shampooBars, hvilket er virkeligt ærgerligt. 
Først må jeg lige slå et slag for de små banditter, shampoobars altså, og det er på ingen måde et objektivt synsvinkel, for, som i måske ved, har jeg en del aktier i foretagendet, som man siger. 

De er godt for så mange ting! 
Du sparer på engangsplast, hvilket i sig selv fortjener ekstra erkendelse, for er der et sted hvor vi virkelig kan gøre en forskel, så er det på plastikforureningen. 

En traditionel shampoo indeholder omkring 80% vand +/-. En shampoobar er fast og ikke flydende dvs. Under produktionen er der virkelig sparet på vandet, hvilket kun giver mening, for du tilfører jo alligevel vandet i bruseren.  Ingen grund til dobbeltkonfekt her! Den reducerede vægt og massefylde, må også kunne ses på CO2 udslips-regnskabet, tænker jeg (det er godt nok ikke noget jeg har regnet på!).

Og de fleste shampoobars indeholder ikke skadelig kemi, i hvert fald ikke de jeg kender til. 
Så begynder vandende at dele en smule. Der findes 2 grundtyper, og dem er der stor forskel på.

Jeg vil forsøge at oplyse om forskellene her.

Lad os starte med Lud-shampoobaren.
Lud eller kaustisk soda, er et stærkt ætsende middel, ex. brugt som afløbsrens. Blandet med olie sker der en kemisk reaktion hvorefter olien forsæbes, og ja altså bliver til sæbe. Slut resultatet indeholder ikke lud.
En lud sæbe er det samme som de håndsæber du måske husker fra farmors badeværelse. Det er super rensende, er basisk og ofte med en PH værdi omkring 10-11. Til sammenligning er brun sæbe omkring 12.

Hvis vi lige skal stoppe op og kigge lidt nærmere på PH værdi og hvorfor det er vigtig, så har dit hår en ret sur PH værdi, omkring 5-ish.
Hvor vand ex. er ph neutral på ca. 7.

Uden at blive alt for teknisk, så har hår behov for at blive "lukket" igen, efter en tur med vand og sæbe. Det sker bedst ved en relativ lav PH værdi. 

Tilbage til shampoobaren af lud. Hvordan kan man kende forskel? Hvordan vælger jeg den rigtige?
Ja det hele hedder jo shampoobars. Hvilket heller ikke gør det nemt.
Her er et fif:

Sodium cocoa butterate er ex. forsæbet kakaosmør eller Sodium olivate, som er forsæbet olivenolie.
Som regel er der kun et par forsæbede olier og evt. lidt duft og disses allergenestoffer. Denne type bars er hårde og umulige (jeg har i hvert fald ikke muller til det) at mase mellem fingrene.

De fleste der sælger disse lud-shampoobars, snakker om en overgangsperiode for håret. Det kan tage op til 6 uger før ens hår har tilpasset sig den nye shampoo-metode. 
Desuden anbefaler mange DIY opslag at skylle håret efterfølgende med eddike. Der findes ingen, igen - hvad jeg ved af, empiri omkring effekten af sådanne skyl, men ud fra teorien om at sæben er basisk og håret surt og ph værdien skal nedbringes igen efter brug af en lud-bar, giver det umiddelbart okay mening. 

Lad os hermed hoppe til den anden type.
Det er de shampoobars der stort set indeholder det samme som den traditionelle flaske med praktisk talt kun vand i. Denne type er ofte semi-blød, altså den er ikke umulig at mase mellem fingrene. Nogle ligner at de er fyldt med kagekrymmel, det er de ikke, det er som regel et af overflademidlerne eller sulfaten der kommer i "nåle". Det er også det der "holder" shampoobaren sammen.

Nogle bliver forskrækket over det kemisk-klingende indhold. Men når man går lidt i dybden er det meste, igen er der forskel på producenter, ganske sikkert og naturligt.
Jeg vil tage udgangspunkt i vores. (Som by the way er Grøn Salon godkendt, hvilket vil sige de ikke er til skade for hverken hud, hår eller naturen & miljøet)
De indeholder nogle overflade-brydere, i ved olie og vand og deres evne til at afsky hinanden. I en shampoo er det en god ide at der er en mægler mellem de to. 
Vores er af udtræk af kokos. Der er nogle blødgørere og måske fugtgivere i.
Så kan denne type shampoobar være enten med eller uden sulfat. Vores er med, for os er det vigtigt at det stadig er en rensende shampoo. Personligt udvikler min hovedbund hurtigt svamp og store sår, hvis den ikke bliver renset (tak for info.. selv tak..)

Så er der ofte olie og butters i, måske også naturlige ekstrakter, tørrede blomster eller ler... Kun fantasien sætter grænser egentlig.
Og sidst duften og dennes allergenestoffer. Denne slags shampoobar kan holde PH værdien nede på neutral, altså 7, og lavere.

Man må ikke være alt for kemi-forskrækket, jo altså det må du da godt, men du behøver ikke være det. 
Personligt mener jeg det er misforstået, når man markedsfører sit produkt som 100% naturligt og uden kemi, ved ex. lud-shampoobars. Alt er kemi, reaktionen i forsæbningen er kemi, vand i sig selv er kemi. Uanset om det er den ene eller den anden slags.

Hvorvidt man er til den ene eller anden, ja, det er jo en smagssag. 
Nogle finder lud-shampoobaren helt fantastisk, hvor den for andre er umulig at bruge. 
Jeg selv er ikke til Lud-shampooen, den tørrer mit hår ud, det bliver godt nok enormt fyldigt, men stiv som hø. Til sidst knækkede en del og det blev enden af mit første og sidste møde med lud-shampoobaren. Som jeg nævnte tidligere, så har min hovedbund brug for sulfat til at rense, de "no-poo" metoder der findes, er jeg slet ikke gode venner med. 

Jeg håber det har hjulpet til og givet dig mod til at prøve nogle andre varianter, hvis du har haft en dårlig første gang. 

Står du og aner slet ikke hvor du skal starte, så lad være at gå efter det billigste først, jeg ved det er fristende, men måske er kvaliteten også derefter? 

Læs anmeldelser af de forskellige produkter. Ofte er mund til mund anbefalinger de bedste for dig.

Ta' stilling til om du ønsker det dansk produceret (så har du allerede indsnævret feltet)

Kig på producentens anbefaling, er det til tørt hår, skadet eller fint. 

Invester, køb lidt forskellige, prøv dig frem!

Ingen er ens, og det samme gælder for shampoobars. Men slut-resultatet, hele spar på plastik osv., må anses som værende guleroden for enden af snoren. Uanset hvilken type shampoobar du vælger.