Strandet nøgleringe

75,00 kr.
55,00 kr.

Nøgleringe - upcyklet af havfalds-plast.
#stopplastiksvineri

Alle nøgleringe er lavet af 100 % havplast, indsamlet fra strandene i Thy. Plasten sorteres, renses og granuleres, inden den smeltes om til nye produkter. Hele processen foregår i STRANDET.Lab i Nørre Vorupør. Hvert produkt er altid unikt og bestemt af de farver der bliver fundet på stranden.
Hvor hver nøglering solgt, fjernes der 1 kg. fra strandende.

Antal
1
Tilføj til kurv

I STRANDET ønsker vi at finde håndgribelige måder at fjerne plast fra Vestkysten. Sammen med kystkommunerne, frivillige, institutioner og foreninger laver vi derfor lokale strandrensninger. På den måde kan alle hjælpe til med at indsamle plast fra strandene og sikre, at havplasten ikke ødelægger naturen. Samtidig arbejder vi for, at forskellige lokale aktører som kommunerne, fiskeriet og havnene også bidrager til indsamlingen af havplast.  

En vigtig del af vores mission er at arbejde for at havplast genanvendes, så vidt muligt. Derfor omdanner vi dele af den indsamlede plast til nye brugbare produkter med et stærkt budskab. Det gør vi i vores STRANDET.Lab og i samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Vi arbejder også for at indsamle og formidle viden om havplast. Det gør vi ved at indsamle og systematisere data om plasten, som strander langs kysten og gennem vores foredragsarbejde og skoletjeneste. Vi løser også kommunikationsopgaver for virksomheder, som ønsker at gøre en aktiv indsats for at komme plastproblematikken til livs.